Uge 21 - stille start, super Sommersted samt strik!

Så kom jeg tilbage på arbejde. Det var faktisk som at begynde efter en sommerferie. Ungerne var vokset og de var vildt glade for at se hinanden. Jeg var også glad for at se dem igen. Vi vasker og spritter hænder, holder forsøgsmæssigt 1 meters afstand.. alt tivivl fejret til side. Det er skønnere  at være live med ungerne...Jeg har dog kun været på arbejde i to dage. Jeg var så heldig at få fri onsdag. Derfor trillede Ludvig, dem tålmodige og jeg i sommerhuse tirsdag aften.😍


Onsdag stod på besøg hos tryllespejlet - yes, det var en tryllekunst min kære frisør Pernille kreerede...væk er strittende dutter ved ørerne og et et langt koslik i pandehåret.  Som den tålmodige pænt sagde, da han så mig” nu ligner du ikke længere Britta Nielsen” når det kommer frem, ja så ved man bare at frisørbesøget var tiltrængt😂
Nej, jeg blev ikke sur over kommentaren - jeg vidste godt, at jeg var uskøn med det hår.

Strikket har jeg gjort meget i denne uge, en biltur til sommerhuset giver rigtig meget strikketid.

Jeg har 2 Fo’ er - den første er en Venus  sok. Den anden FO er vilmarksvanterne af Linka Neumann @ Valleyknits - de er vasket og blokket.

De pakkes nu sammen med en masse opskrifter på hæklerier og sendes til Halifax  - der bor min krealillesøster.


Jeg har slået op 🧶 til 3 projekter, men har alligevel kun to projekter i gang. Første CO er  Venus🧦 nr. 2. Den anden er til en babytrøje. Jeg har købt noget bomuld, da jeg har en kollega, som skal være far lige om lidt! Da det bliver et sommerbarn, valgte jeg bomuld. Først slog jeg op til en trøje fra Mette hvidtveds babystrikke bog. Det blev ikke pænt og jeg synes opskriften var vildt rodet! Så jeg trævlede det om. Så spurgte jeg min meget erfarne stikkeveninde og hjælp og hun sendte mange gratis opskrifter fra mayflower, filcolana og drops. Jeg valgte en fra filcolana. Begyndte, strikkede og





 jeg HADER bomuldsgarn...jeg synes bare det lignede en karklud😖 og det ønsker man sig vel ikke som nybagt far..så nu er trøjen pillet op og garnet pakket langt væk...jeg strikker aldrig mere i ren bomuld. Så er det sagt!

Den anden CO er til et Ribesjal af s. Haumann. Jeg slog alle masker op ved hjælp af strik i en maske metoden. Det kalder jeg den.

Jeg gad nemlig ikke pludselig trævle op, fordi jeg ikke havde taget garn nok til den klassiske metode. garnet er rester fra ingen dikkedarer cardiganen fra foråret. Garnet er fra garnudsalg og Isager mohair.

Sommerhusferie betyder også ture på stranden. Jeg har endnu ikke været i vandet, men soppet har jeg dog gjort.. hvad gør man ikke for at lokke hunden til at blive en vandhund. I klittterne fandt jeg de sødeste stedmoderblomster..lidt hundebilleder kan det også blive til..





En FO inden indlæggets udgivelse. Jeg er blevet færdig med sok nr. 2 også, mangler at hæfte ender...
Søndag er køre hjemtid. Det plejer at være lig  strikkepinde. Men vækkeuret ringede kl 4.30, så vi kunne nå færgen kl 8 i Aarhus
Jeg har endnu ikke strikket en maske...
Rigtig god uge til alle jer derude.

Kommentarer