mandag den 31. december 2012

Godt nytår!



Familien på Grenen


 Til jer som læser med -  Godt Nytår!

Strikkestatus er:

3 UFOér
20 færdige projekter

Jeg er vældig tilfreds, da mit nål for 2012 egentlig var at stikke 12 stk ( 1 pr. måned )

lørdag den 29. december 2012

et halvt par benvarmere



Jeg er blevet færdig med den første benvarmer - nu begynder så projekt anden benvarmer. Jeg glæder mig engentlig til at få nummer to færdig, da det ikke er et specielt sjovt projekt at strikke. Ret og vrang er ok til rib men IKKE 60 cm....

Info: strikke i Karen Noe Shetland uld - farve 830. De er strikke oppefra med 80 masker så 70 og tilslut 60 masker. Hælhullet er lavet ved at lukke 30 masker og på efterfølgende pind slå 30 masker på - total længde 68 cm.

Det er ikke det mest spændende billede, men det viser da, hvordan "stolpen" ser ud, når den er vinterpåklædt!

Ellers har dagen stået på pandekagehygge og løbetur!
Ældste og yngstepigerne bagte pandekager

fredag den 28. december 2012

Hygge!

Stemningsbilleder fra hyggelige stunder:



Jeg ved godt at det ikke handler meget om strikning men der strikkes altså og der skal nok komme et billede, Jeg strikke på mine balletbenvarmere og er næsten færdig med den første..

tirsdag den 25. december 2012

3stjernet aften


Jeg fik min bog :-)  Nu har jeg projekter til hele 2013

Det var ikke kun mig som synes at det var en 3 stjernet aften

Yngstepigen fik sit største ønske opfyldt  - en nintendo! Man kan næsten se stjernene i hendes øjne.

Til slut en hyggeligt billede af juletræsvælgerne foran det flotte træ - det var så bredt at brune bamse var nødsaget til at gå med rundt om ;-) Men det ar jo ikke noget særtilfælde i familien :-)


PS Eneste grund til at det ikke kan blive til flere stjerner er at jeg glemte en pose med gaver - deriblandt min egen fra ældstepigen og mellemmanden :-( Så er man vist ved at blive " Gammel"

søndag den 23. december 2012

Dagen før dagen

Det er dagen før dagen - og hvad får familien dagen til at gå med.

1) Male gang

Den er blevet hvid - igen  - efter en kort periode at have " hudfarvet" træværk

2) Lave risengrød og sætte en protion op til julemanden!

Der blev ikke sparet på sukker og smør, da yngstepigen skulle servere for julemanden - han går ikke sulten fra matriklen.

3) Montere Mikkels trøje og strikke halsen færdig +  strikke på mine benvarmere

 Farverne er turkis, grøn og mørkeblå - hele familien synes den er vildt sød!

lørdag den 22. december 2012

lidt om strikkeriet


Jeg monterer en barnetrøje, som skulle være en julegave. Jeg har vist trøjen til
ejermandens mor og den er godkendt... Den gives efter jul...

Mine benvarmere er nu endelig på vej  - 6. gang var lykkens gang.
Det gulgrønne i forgrunden er mit wrap - som er godt halvvejs..

tyggegummiets magt

Der var en gang en pige, som gerne ville have langt hår. Pigens hår voksede meget langsomt og hun var meget utålmodig og moderen måtte slet ikke rette det til en frisure - næ nej det skulle bare vokse!

Men så en dag kom tyggegummiet på besøg...Det var stor, det var lyserødt og duftede kraftigt af jordbær...yngstepigen var stolt og hun tyggede og tyggede, for det var sjældent at hun fik besøg af sådan en slags tyggegummi!


Lidt slik kom på julebordet og yngstepigen skulle lige smage - imens blev tyggegummiet parkeret i hånden :-( Pludselig kløede dct nakken...


Yngstepigen forsøgte selv at fjerne sporene fra tyggegummiet, men var altså nødsaget til at fortælle, hvad der var hændt.... så måtte  mor pludselig gerne rette frisuren til :-)


Sådan ser yngstepigen ud  - efter klipning - hele familien synes hun er meget sødere at se på  - så her passer ordsproget: Intet er så galt at det ikke er godt for noget.

mandag den 17. december 2012

What a feeling :-)

Jeg er blevet færdig med andet ærme ... SÅ i morgen skal jeg montere og strikke halsen - så kan den afleveres onsdag eller torsdag.... Fed fornemmelse.

Eftermiddagen er også blevet brugt til at lave puslespil med yngstepigen  - vi nød det begge to og jeg holdt, hvad jeg lovede ....Fed fornemmelse.

 
 
Skal i morgen have gamle Gu´ruer på besøg til julehygge - komsammen - glæder mig meget..
Har i dag lavet hvid gløgg-base til hvidvinsgløgg og så har min fantastiske mand bagt brød til mig..Fed fornemmelse

 
Og så nåede jeg ud at løbe i dag ...Fed fornemmelse

søndag den 16. december 2012

Endelig - erkendelse - "enspiration"

Jeg er endelig kommet i gang med det sidste ærme på julegave nr. 3 - Jeg er irriteret på mig selv over at jeg ikke er klar til montering i dag - men ærmer og min tålmodighed passer bare ikke helt som fod i hose!
Tilmed måtte jeg skifte farve til ærme nr 2, da jeg ikke var sikker på at der var nok garn, da jeg vejede nøgler op i mod ærmet var det 4 grams forskel...ikke meget men nok til at det nye ærme ser sådan ud:
Ikke spændende motin, men man kan fornemme farven!
Erkendelsen er at jeg ikke når at blive færdig til på tirsdag med trøjen...men så må modtageren altså få den efter jul...Jeg gider simpelthen ikke sidde hele aftenen og natten for at nå det.

Jeg vil nemlig meget hellere planlægge de kommende projekter - jeg nyder at surfe blogland for inspiration -
jeg skal strikke mammas skappel -fundet hos Bettekun
jeg skal strikke Ella  - set hos strikkefeen
jeg skal strikke ginger - set hos strikkefryd...
 og sådan kunne jeg blive ved ....
 -sokker
- stola
Og så er jeg blevet spurgt om jeg vil strikke til kolleger - wauw det er stor synes jeg - men jeg har ikke svaret...

torsdag den 13. december 2012

træls

Jeg må erkende at jeg ikke kan leve op til min egen streside - at skrive hver dag:-( men sådan er det bare...

Opdatering på strikning:
  • Jeg kan ikke leve op til mit mål om at ærmerne er færdige - det er ---kedeligt at strikke og imens tænker jeg hele tiden på de små ideer, som jeg har lyst til at begynde på - så som nissehue, vanter og futter fra Engelgarn
  • Min deltagelse i Nightmare before Christmas hænger i en meeeeeeeget tynd tråd - læses - jeg når det nok ikke - jeg har trævlet op 2 gange og endnu ikke slået op til 3. gang ....

Men det er Lucia dag og så fejrer vi lyset - så jeg når nok begge projekter alligevel - og ligeom lidt har jeg juleferie....Det glæder eleverne og læreren sig til

tirsdag den 11. december 2012

gaveræs i igang

Så startede ræset for at shoppe rare julegaver til familie og venner...

listerne med ønsker er blevet nærstuderet og beslutningerne tager ...men allerede ved første butik blev planer ændret :-(

Så var det bare at liste hjem og begynde forfra!

Bare jeg får mine ønsker opfyldt

Lene Holme Samsøes nye bog og et strikkekursus med undervisning af Pernille fra Englegarn hos Tot og Tråd d.26. januar...



mandag den 10. december 2012

en betænksom og supersød søster

 
Der julehygges i det lille hjem - som sagt hvid/guld og lys
 
 I weekenden bankede posten pludselig på døren - men en pakke til MIG:-) vildt overrasket blev jeg for jeg havde absolut ikke shoppet på nettet og ventede slet heller ikke nogle pakker fra nogle...Nysgerrig blev jeg da jeg så at det kom fra Singapore!! - jeg kender kun 2 personer så langt væk - MIN SØSTER og hendes mand.

Min meget søde lillesøster havde fundet min yndlingschokolade i et supermarked og sammen med et mundmalet julekort - havde hun sendt en lille pakke til MIG med ønsket om god "nydning" og god jul ( for vi ses ikke i år /ØV!)  :-) TAK;TAK TAK  til min meget betænksomme og supersøde søster

 
 
 

søndag den 9. december 2012

sne,sne og hygge

I dag har vi ikke lavet andet end at hygge med puslespil og sne...


Nissen havde disse 9 puslespil med til yngstepigen  - det skabet glæde :-)

Der er brugt selleri til næse - huset var løbet tør for gulerødder


yngstepigen og mellemstemanden ved deres fælles projekt!

lørdag den 8. december 2012

Dagens tekst


Grønt er godt for øjet - Det er fuldstændig rigtigt - jeg er i gang med første ærme på julegave 3  - nu er målet at begge er klar til tirsdag og at trøjen er klar 3. søndag i advent....

fredag den 7. december 2012

Weekend!

Uddatering: intet strik i dag!
Hørt super inspirerende foredrag af Peter Bastian - det gav stof til eftertanke i forhold til elever og andre på arbejdspladsen...

Lige mundes eg glas rosevin og alle ungerne ser julestjernen - et hit hos familien

torsdag den 6. december 2012

ny forsyning!

Jeg har i dag hos Tot og Tråd hentet en ny forsyning af Kauni garn til mit "Fassetinspiret" wrap..Jeg ved endnu ikke om jeg bruger begge nøgler, men ellers kan der jo altid strikkes vanter/ benvarmere af det sidste ....Benvarmere er jo min specialitet ;-)

onsdag den 5. december 2012

Forstykke færdigt!

Yes jegnernfærdig med forstykket :-) og endda i lang tid inden søndag!

Men min deltagelse i KAL'en på Ravelry er nu ved at være et sandt Nightmare before Christmas....
De møgirriterende benvarmere skal nu trævles op for anden gang og jeg kan bare ikke finde et pæn opskrift - :-( Help Wanted!

tirsdag den 4. december 2012

Engle


Begyndte med en kande Skagen Englete

Engle i forskellige størrelser - den store er lavet af ældstepigen for 10 år siden
Pyntede huset med alle vores engle!

Strikketøjet har nærmest fået englevinger - og jeg nærmer mig allerede slutningen af forstykket :-)

mandag den 3. december 2012

Retur til dagligdagen


Vi har de sidste dage været i sommerhus - hvilket bare har været fantastisk..I går hørte vi om det snedækkede Danmark men vi havde ikke fået et fnug...Men her til morgen var der da kommet lidt..

Yngstepigen skyndte sig i tøjet og nåede at lave en engel - den skulle ligne englene fra Skagen

Strikkemæssigt kom jeg lidt længere - det gik fint med forstykket på turen hjem - og her får du også lige et billede at julens farver i det lille hjem



søndag den 2. december 2012

Yes - jeg gjorde det :-)

2.december = 1. søndag i advent

Morgenhygge højt mod nord ( bemærk der er INGEN sne! )
Morgen begyndte med hygge  - bloglæsning og deltagelse i pakkekalenderen hos Kaae....

Jeg har valgt at strkke på julegaven i dag, da det er den vigtigste...og som du kan læse i overskriften:
Trøjen hedder grøn og grå af Lene Holme Samsøe
Jeg er blevet færdig med ryggen og lidt senere slår jeg på til forstykket - målet er at det skal være færdigt 2. søndag i advent....

Dagen afsluttedes med et festligt fyrværkeri - meget bedre optakt til en travl december kan jeg ikke forestille mig :-)
Fyrværkeri over Ålbæk

lørdag den 1. december 2012

julekalendertid


Jeg følger spændt med i Kaae pakkejulekalender, Davadottirs adventskalender og englegarns adventskalender...

Julestress + juleKAL:
skrive på bloggen hver dag frem til jul og nå at strikke en par balletbenvarmere inden 25.12..+ 3. julegave ( er ikke færdig med ryggen endnu :-( )

tegn på jul


  1. kulde - tjek
  2. sne - tjek
  3. julemanden har været på besøg om natten - tjek
  4. åbne julekalendere  - tjek
  5. julelys i vinduet - tjek
  6. bage pebernødder med yngstepigen - tjek
  7. and på weber - tjek




Nu mangler der bare
  • 1 afsnit af DR´s julekalender

Efterår

Efterårsfarverne er flottest i sol. Den går godt nok tidligt ned på denne årstid. Det er dog stadig muligt at strikke udendørs. ...