Uge 10 - man kan sove, når man bliver gammel!

Ugen begyndte virkelig langsomt, da jeg var hjemme fra arbejde i to dage. Nej, jeg var ikke i karantæne..🤧. jeg fik strikket , strikket og strikket. Så målet og drømmen om 2 færdige projekter blev således opfyldt.
At sove, når man bliver gammel - dækker over at jeg 2 gange i denne uge  - kun fik 6 timers nattesøvn🥱 galla og efterfest tirsdag for yngstepigen - hun havde hygget sig, så kan man som forældre jo sagtens klare lidt mindre søvn...
Torsdag var jeg i teateret - så den evige ild. Det var en rigtig god oplevelse. Kulisserne var spændende lavet og de medvirkende sang virkelig godt. Det var en lang forestilling 3 timer inkl. pause men vi - jeps, den tålmodige ægtemand var også med - tog glade hjem. Så skidt med at det blev sent...det var jo fredag dagen efter.
Ugens buket - lyserød rules.



 På fitnessfronten gik endnu en mandag uden 10.000 skridt, men jeg gad altså ikke vade rundt i huset. Det er sgu for åndsvagt...

FO -☺
Ingen dikkedarer cardigan. Den er strikket i garn fra Garnudsalg og isager silkmohair


Min anden FO er et par sokker i Regia eventyr. 
De er strikket på pinde 2.5 - 20 cm langt skaft og stjernetå.



Ugens cast on er min Ingalls sweater, jeg har lavet en lille strikkeprøve for at se om, at jeg synes garnet kunne bære en pind str. 4. Mayflower anbefaler pinde 3 - 3.5! Resultatet blev at jeg strikker i de angivne pindestørrelser på garnet, men går en størrelse op.  Vejret har været hæderligt, så jeg nåede et par runder hals mens jeg næs en påskeøl..


Endnu en cast on er disse sokker. Igen strikker jeg skafter inkl. rib 20 cm. Det kan jeg godt lide og synes det ser godt ud, at de når op over støvlerne.





Kommentarer