Sokker



Jeg har vundet mit sokkegarn op og er gået i gang med at strikke VINR . Opskriften siger det skal strikkes fra tåen og ned, men jeg strikker dem modsat. Jeg har besluttet at strikke dem samtidigt, så de bliver ens. Jeg havde overvejet at strikke to på en pind med magisk loop, men jeg er ikke øvet i denne teknik, så derfor strikker jeg bare to enkelt sokker. Teknikken fra tåen og ned har jeg heller ikke brugt før - så for at få de pæneste sokker  - gør jeg det altså modsat.

Det betyder dog, at jeg har besluttet at jeg i løbet af 2019 skal prøve de to teknikker. Jeg har derfor lånt en bog på biblioteket om sokker - den skal der helt klart strikkes flere par fra. Bogen hedder Knitting knee-high af Barb Brown


I denne spændende bog findes dette par:

De skal helt klart på mine pinde - og her ses de på et par sokkebloggere.

Udover at strikke på mine sokker og min trøje - ja så har jeg i ugens løb også strikket en hue. Huen var tiltænkt mig selv, men jeg duer altså bare ikke til huer, så da vi i fredags besøgte mine forældre, fik min mor huen - den klædte hende og hun synes den var både varm, blød og tilpas stram. 

Den er strikket i mohair og alpaca/silk - resterne fra min ingen dikkedarer cardigan. I kanten har jeg strikket 4 omgange med elastiktråd - for at få huen til at sidde tæt til hovedet. Jeg kan nemlig ikke fordrage, når huer giver sig. Opskriften er hentet på  DROPS og hedder Crimson Crush. 



Kommentarer