aflevering og vinterklar!

 Mit Buster - projekt er færdigt  - jeg nåede lige at strikke et par sokker af nogle af resterne. Lørdag eftermiddag havde jeg fornøjelsen at overrække Busters bedstemor og mor tingene - og endda se Buster i trøjen - det var en fornøjelse - han var så sød. Dejligt at se at det man strikker passer og skaber glæde.

Weekenden blev også brugt til at forberede forårets komme ved at plante lidt løg...
 Hvis pris og kvalitet hænger sammen, ja så kommer de nok ikke, da jeg fik dem billigt i butikken, som har skrået H - et væk:-)

Jeg pakkede oliventræ, rosentræ og rosmarin væk for vinteren - de er placeret i drivhuset. men jeg synes terrassen så så kedelig ud at jeg indkøbte lidt vinterplanter - så nu er der atter pænt på terrassen og jeg har tilmed fundet fuglefoderbrættet frem også - så nu kan frosten altså godt komme.

På strikkefronten har jeg kastet mig over et midlertidigt projekt! Min garnpusher Annette fra Tot og tråd har udskrevet en huekonkurrence. Jeg har fundet noget garn og en opskrift, så nu prøver jeg lykken og skulle jeg ikke vinde, ja så har jeg en hue selv eller noget at give væk. Der skal nok komme billede - når den er færdig - det skal den være senest 14.11

Kommentarer