At blogge er so last year...

At blogge er YT, nu forgår det hele på IG...det er meget nemmere lige at post et billede og nogle hashtags, så kan alle følge med. Man sal ikke sidde og formulere en længere kreativ tekst, et par emojies kan gøre det ....

Jeg bruger selv IG og kan se alle fordelene...derfor er der også længere mellem indlæggene. Men jeg synes faktisk at det er sjovt og hyggeligt at læse blog indlæg. Jeg håber derfor at det bliver retro- in igen i 2019. Jeg har overvejet at droppe blogskriveriet, men jeg synes jo selv det er hyggeligt - så derfor bliver jeg ved.

Juleferie er lige nu og jeg har tid til at skrive og planlægge. Min årsopgørelse kom jo for et par dage siden - den indeholdt også mine strikkeplaner for 2019. Der er plads til flere eller til ændringer. Jeg har dog besluttet mig for at føre en strikkeprojekt bog, for hele året, hvor jeg klipper og klistrer garnprøver, billeder, labels ind - min tanke er så at vise det her på bloggen ind i mellem.

Som tidligere skrevet har jeg fundet mine 2019 projekter i to blade Laine Magazine 6 og Bladet Garn nr.8 Min plan for projekterne var at strikke dem i det viste garn, men jeg stødte på en udfordring allerede i mit første projektvalg. Jeg har valgt At strikke Pruinae - den strikkes i Marino SW fra Millas microfarveri (Norge) men hun havde udsolgt! Derfor besluttede jeg at finde noget, som kunne bruges, så jeg kan slå op 1. Januar. Garnvalget blev Merino fra Knudegarn (Lønstrup) jeg er godt tilfreds, garnet er dansk og vildt lækkert, så det gør ikke noget at der var udsolgt.

Det betyder, at jeg allerede har besluttet at ændre min tanke om at bruge originalt garn.. nu vil jeg prøve nogle af de mange canadiske garnproducenter, som jeg har set, hørt og læst om på nettet.

Endnu et nytårsfortsæt er kommet til mig her i juleferien, jeg vil skrive mindst et indlæg her på bloggen om ugen. Det skal handle om strik, garn og inspiration fra de podcasts jeg følger på youtube..
Det eneste krav til mig selv - er at være til stede i skriveriet - det må ikke blive en pligt. Dette råd har jeg snuppet fra Selmaknit ( IG & Ravelry ) eller Littlebigknit (youtube)

Godt nytår til dig, som finder herind..skulle du have lyst til at lægge en kommentar er du meget velkommen

Kommentarer

  1. Årh det vil være hyggeligt - jeg vil meget gerne følge med. Jeg har det ligesom dig, jeg bruger Instagram, men jeg er en flittig bloglæser og kan godt lide når nogen der har noget på hjerte formulerer det i lidt længere form end muligt på Insta.

    SvarSlet

Send en kommentar